Skarnsknægten Luther

Skarnsknægten Luther

Dato: 28-03-2017

Et godt eksempel på hvilken slagkraft og stædig kompromisløshed, reformatoren Martin Luther besad, finder man i Luthers brev til pave Leo X. Her får man at se, hvilken ’skarnsknægt’, Luther set fra pavens synspunkt, må have været. Ikke noget med at stikke op for bollemælk. Ikke noget med at lægge sig ned for den pavelige højhed! Med et moderne udtryk fra unge i dag ville paven om Luthers brev vrænge: ’Det stinker’.

Brevet er netop udgivet i en ny kommenteret og opdateret udgave på Forlaget Systime, Religionshistoriske Hovedværker, sammen med to andre centrale Luther-tekster: Om et kristenmenneskes frihed og De 95 teser om aflad. Alle er nøgletekster til forståelsen af Luthers tanker og kristendomssyn. Alle oversat og kommenteret, og dét godt, af tidligere lektor Carl Frederik Wiwe.

Brevet til pave Leo X er stærkt underholdende læsning! Selv set med vores ’moderne’, ikke specielt autoritetstro briller, går Luther til makronerne i sit brev. Luther er - hårdt presset fra flere sider - gået med til at gyde olie på vandene ved selv personligt og direkte at skrive til Rom i dét, der skulle være en forsonende henvendelse til paven. Men efter at have læst brevet forstår man godt, hvorfor paven undlader at svare! Kun i tituleringen til ’hans allerhelligste’, fornemmer man en underdanighed fra Luthers side. Men det har næsten præg af skalkeskjul midt i alle de stridslystne udtryk, der flyder i en lind strøm fra Luthers pen.

Man skal dog huske på, at der hos Luther er en skelnen mellem på den ene side paven, og så pavens stab, af Luther allerede i brevets femte linje kaldet ”dine ukristelige rygklappere”. Så er tonen ligesom lagt! Luther anklager pavens rygklappere for at være roden til det onde. Fræk som en slagterhund er han også, dér hvor han fastholder sin kamp mod, hvad, han mener, er vranglære: ”Det fortryder jeg præcis så lidt, at jeg endda har sat mig i hovedet at blive ved med det ligeså ivrigt og skarpt, uanset hvad man måtte tænke om det”. Tag den! Men, som han siger, hvad skal man med saltet, hvis det ikke bider skarpt, hvad skal man med knivsæggen, hvis den ikke kan skære.  Lidt paradoksalt, selvom det er et citat, er det også at kalde den romerske kirke for en morderkule og en slyngelstue i forhold til forehavendet: At sige undskyld til paven. (Og det bliver værre endnu)!

Mildere er Luther i de 95 teser, som jo også er forfattet nogle år tidligere. I bogen fremstår de klare og forståelige bl.a., fordi de er pædagogisk inddelt i tematiske grupper, men også i kraft af Carl Frederik Wiwes nyttige og prisværdigt grundige kommentarspor og noteapparat. Det er en anden mere forsigtig Luther, man oplever med teserne, en Luther, der er søgende og lægger op til en disputation, som, forstår man, på den tid havde sin helt egen form. I gennemgangen ser man også, hvordan teserne lægger sig i en retorisk tradition, så de argumentatorisk hænger sammen. Man kan pludselig forstå, hvor overraskende det må have været for Luther, at der kom al den virak ud af de teseopslag (som man i øvrigt pga. af nye forskningsresultater har en mere sikker dokumentation for rent faktisk fandt sted).

Den sværeste Luthertekst i bogen er Om et Kristenmenneskes frihed. Når der i forordet står, at det i betragtning af Luthersk kristendoms centrale position i det danske samfund og uddannelsesbillede vil være oplagt at bruge teksterne på ungdomsuddannelserne, i læreruddannelsen og på universiteterne, må det for lige den teksts vedkommende i forhold til undervisning på gymnasieniveau nok være en overvejelse værd. Med mit kendskab til gymnasieelever i dag, tror jeg, at mange elever vil have problemer med at læse Om et kristenmenneskes frihed. Det vil kræve et tekstarbejde med ’ført hånd’ fra lærerside. Men den giver en meget vigtig viden om og præcis beskrivelse (næsten med en egen indlejret taksonomi ) af Luthers tanker om mennesket i fht. troen og vejen til frihed.

Denne undervisningsbog udmærker sig ved et være virkelig velskrevet - det er simpelthen et forbilledligt godt sprog. Derudover indeholder den en grundig og meget pædagogisk introduktion. En introduktion, der sammen med Luthers smukke tekst om det reformatoriske gennembrud med Paulus Brev til Romerne (1.17), udgør bagtæppet for de udvalgte og oversatte Luthertekster. En introduktion, der gennemgår hele den dramatiske historie op til, at Martin Luther blev udråbt som kætter. Denne udgivelse udmærker sig også ved at være meget klar i sin opbygning. Alt er gennemtænkt og relevant. At få lov at læse en fagbog, der ikke bare sprogligt fungerer, men hvor sproget løfter sig, og er så gennemarbejdet, finpudset og behageligt at læse, gør den unik. For det er bestemt ikke alle undervisningsbøger forundt at være så læsbare – og læseværdige i dagens Danmark. Når man sidder med en bog som den i hænderne, er der bare tilbage at udbryde et fyndigt respekt og med Luther at replicere: Farvel, kære Rom, lad bare det stinke videre, som stinker.

Udgivet under Religionshistoriske Hovedværker, Forlaget Systime. 2. udgave.

Omtalen er skrevet af Anne Vad, cand.mag, ansat i Kirkeministeriet.