Reformationsjubilæet på årets Folkemøde

Reformationsjubilæet på årets Folkemøde

Dato: 12-06-2017

På årets Folkemøde kan du i anledning af Reformationsjubilæet blive lidt skarpere på Martin Luther og reformationen. Gennem foredrag og debatter kan du få nye perspektiver på hvad reformationen har betydet for alt fra familiestrukturer og kønsroller, individ, fællesskab og individualisme til velfærdsstat og moral i det 21. århundrede. Det vil også være muligt at deltage i det spritnye samtalespil LynTeser, hvor man kan bidrage til at udvikle nye teser og sætte ord på visioner for fremtiden.

Du kan høre om Luther og reformationen:

Torsdag 15/6
16.30-17.30: Samtalesalon - LynTeser om moral og præstationssamfund
Lektor i teologi, Bo Kristian Holm, gør os klogere på afladshandel, moral og det 20. århundredes præstationssamfund, mens retoriker Jesper Troels Jensen hjælper os med at formulere nye teser om samfundsmoral i fremtiden.
Foregår i Folkekirken.dk's telt, Cirkuspladsen. Arrangør: Folkeuniversitetet.

16.30-17.30: Hvad betyder 500-års jubilaren Luther for velfærdsstaten
Jørn Henrik Petersen, der er aktuel med bogen bog “Fra Luther til konkurrencestaten”, lægger ud med sine synspunkter om Martin Luthers positive betydning for dannelsen af den moderne velfærdsstat. Oplægget bliver fulgt til dørs af henholdsvis en socialdemokratisk og en teologisk replik.
Med Jørn Henrik Petersen, Professor, Center for Velfærdsforskining ved Syddansk Universitet. Kaare Dybvad, MF, Socialdemokratiet. Jørgen Jørgensen, Sognepræst, Folkekirken. Birger Reuss Schmidt, Menighedskonsulent, Luthersk Mission.
Foregår ved Kæmpestranden. Arrangør: Folk og tro.

18.00-18.45: Luthers spindoktor
Komikeren Jakob Svendsen og teologen Roberth Svendsen tager fat på reformationen og Martin Luther. Scenen er sat til tankevækkende underholdning. Teologen vil gerne være lige så kendt som Luther, og vil også gerne fejres om 500 år. Men hvordan gør man det i dagens Danmark? Komikeren og teologen tager på en rejse for at finde ud af hvad det egentlig var Martin Luther gjorde.
Foregår ved Kæmpestranden. Arrangør: Folk og Tro.

Fredag 16/6
9.00-10.00 Luthers bordtaler
Hør alskens tankevækkende, finurlige og sjove citater fra Martin Luther, når Jacob Ørsted, præst i Flensborg, citerer fra sin bog om Luthers bordtaler.
Foregår i Sydslesvig-teltet, Cirkuspladsen. Arrangør: Dansk Kirke i Sydslesvig.

11.00-12.00: Alt hvad du bør vide om reformationen
95 teser – 500 år. Med Luthers reformations jubilæum er der udbrudt debat om, hvad vi skylder Luther. Få en appetitvækker på reformationens vigtigste temaer og bliv skarp på, hvorfor den betyder noget i dag i selskab med 4 reformationseksperter.
Foregår på Væveloftet, Allinge Bibliotek. Arrangør: Folkeuniversitetet.

15.15-16.00 Er Luther lutter lagkage?
500 året for reformationens begyndelse har sat ild til debatten om Martin Luthers betydning for dansk kultur i dag. Luther holdt et frisprog som kun få andre, og han kan forarge de fleste moderne mennesker. Men han har sat sig afgørende spor i både velfærdssamfundet, den danske kultur og kirken. Hør en politolog og en samtidssteolog komme med deres bud på, hvorfor Luther er værd at fejre i dag. Oplæggene lægger op til åben debat.
Foregår hos Københavns Universitet, Allinge Havn, inder- og ydermole. Arrangør: Københavns Universitet.

16.30-17.30 
Samtalesalon - LynTeser om familieformer og kønsroller
Lektor i Historie, Nina Koefoed gør os klogere på, hvordan reformationen satte familien i centrum, som samfundets vigtigste institution, og hvad det har betydet for kønsrollemønstrene i Danmark. Bagefter hjælper retoriker Jesper Troels Jensen os med at formulere nye teser om familie, køn og samliv i fremtiden.
Foregår i Folkekirken.dk's telt, Cirkuspladsen. Arrangør: Folkeuniversitetet.

19.30-20.30 Historiens vendepunkt - 4 skarpe om reformationen
95 teser – 500 år. I 2017 har reformationen jubilæum. Derfor skal vi se nærmere på, om og hvorfor den stadig betyder noget for os i dag. Få 4 skarpe bud på, hvad det vigtigste ved reformationen er, når 4 forskere får hver 10 minutter til give deres bud på den vigtigste reformationsændring af dem alle. Og vær med til at afgøre, hvilken forsker, der har argumenteret bedst for sin sag, når vi stemmer om, hvilken reformationsvending der for alvor var historiens vendepunkt.
Foregår på Aarhus Universitets forskningsskib Aurora, Allinge Havn. Arrangør: Folkeuniversitetet.

Lørdag 17/6
12.00-13.00 Samtale, sang og reformation
Syng med forfatter Dy Plambeck og sognepræst Rasmus Nøjgaard, nå de stiller skarpt på reformationens tanke om sangen som folkelig begivenhed.
Foregår i Folkekirken.dk's telt, Cirkuspladsen. Arrangør: Folkekirken.dk.

16.30-17.30 Samtalesalon - LynTeser om fællesskab og velfærdsstat
Professor i socialpolitik, Jørn Henrik Petersen, gør os klogere på velfærdsstatens rødder, mens retoriker Jesper Troels Jensen hjælper os med at formulere nye teser om dens fremtid.
Foregår i Folkekirken.dk's telt, Cirkuspladsen. Arrangør: Folkeuniversitetet.