Luthers aftryk nåede hele samfundet rundt

Luthers aftryk nåede hele samfundet rundt

Dato: 13-01-2016

Meget få har sat større aftryk på samfundets indretning end Martin Luther og hans reformatoriske tanker. Og nu kommer der ekstra fokus på den samfundsmæssige betydning af reformationen helt op til vor tid.

Det sker i kraft af uddelingen af de to millioner kroner fra den samfundsrelaterede pulje, som forhenværende kulturminister Marianne Jelved fik afsat til formålet sidste år.

F.eks. vil studerende på de videregående uddannelser få mulighed for at deltage i en nutidig variant af Martin Luthers ”Tischreden” – eller bordsamtaler. Over et måltid mad er det tanken, at de studerende skal samtale om begrebet ”frihed” og reformationens betydning for, hvordan det i dag forstås. Arrangørerne af de styrede samtaler er studenterpræster, foredragsforeninger eller de enkelte klasser på uddannelserne.

Sigurd Barrett og tøjdyret Snapper vil i et andet af projekterne modtage 100.000 kroner til både at udgive bog og film i det musikalske formidlingsprojekt ”Vi lytter til Luther.” Her vil der blive fortalt om Luthers liv, ideer og betydning i et sprog, som skal være umiddelbart forståeligt for både børn og voksne. Det er desuden planen, at Sigurd Barrett og Snapper skal på turne rundt i hele landet og spille sangene og fortælle i kirker og institutioner.

Formand for Reformationsjubilæets præsidium, Jens Oddershede, glæder sig over, at de i alt ti støttede projekt spænder vidt både indholdsmæssigt og geografisk.

Nogle kunne støttes i fuld udstrækning. Andre har fået en delbevilling, som vi håber kan være medvirkende til, at andre også vil støtte projekterne, siger Jens Oddershede.

Listen over alle ti støttede projekter kan ses her.

Yderligere oplysninger hos Jens Oddershede, 40401097.