H. M. Dronningen bidrager til kirke-restaurering

H. M. Dronningen bidrager til kirke-restaurering

Dato: 31-10-2015

Det danske kongehus bidrager, når slotskirken i Wittenberg i oktober 2016 genåbner efter en restaurering.  Alteret i kirken vil nemlig få et forhæng – et såkaldt antependium – som Dronningen har sagt ja til at udarbejde.  Formand for Reformationsjubilæets præsidium, Jens Oddershede, er meget glad for Dronningens deltagelse.

- Det understreger jo de gode bånd, der har været mellem det danske kongehus og Wittenberg lige siden reformationens start. Og på den måde er Dronningens arbejde med til at gøre det tydeligt, hvor vigtig datoen den 31. oktober 1517 er i dansk historie, siger Jens Oddershede.

Der henvises i øvrigt Hoffets pressemeddelelse på http://kongehuset.dk/ samt pressemeddelelse fra Den Evangeliske Kirke i Tyskland på http://www.ekd.de/