I hele Danmark er reformationen blevet sat på dagsordenen gennem mere end 1000 forskellige arrangementer, koncerter, udstillinger og udgivelser, som tilsammen belyser begivenheden og dens konsekvenser.
I kalenderen kan du se en oversigt over de afholdt arrangementer.

Vor Frue Kirke og Reformationen

  • Dato: 21-05-2017 - 20-12-2017
  • Arrangør: Domkirkens Museum
  • Sted: Københavns Domkirke - Vor Frue Kirke - Museet
    Nørregade 81165 København K
  • Kontaktperson: Susanne Wenningsted-Torgard
  • E-mail: susanne@domkirken.dk

Vor Frue Kirke var, bogstaveligt, ombrydningstidens kampplads i 1530’erne, som et af de få steder, hvor en egentlig billedstorm fandt sted. Siden blev kirken en vigtig brik i det kirkepolitiske liv. En kort overgang så det ud til at Vor Frue Kirke også skulle være et reformations monument.

I udstillingens første del fører en lille Københavnerfamilie os gennem de vilde år i 1500-tallet og fortæller hvordan den nye tro har indvirkning på deres liv. Gennem dem møder vi bl.a. Peder Palladius og Johann Bugenhagen i de Københavnske gader.

Udstillingens anden del har fokus på hvordan forskellige reformationsjubilæer og - fejringer satte sit præg på Vor Frue Kirke.

For åbningstider se www.domkirken.dk

 

 

Yderligere information: Der er gratis adgang

Åbent mandag til torsdag kl. 11-16, fredag og søndag kl. 12-16. Der kan være lukket under kirkelige handlinger

Vor Frue Kirke og Reformationen