I hele Danmark er reformationen blevet sat på dagsordenen gennem mere end 1000 forskellige arrangementer, koncerter, udstillinger og udgivelser, som tilsammen belyser begivenheden og dens konsekvenser.
I kalenderen kan du se en oversigt over de afholdt arrangementer.

RITUALET – en teaterkoncert

  • Dato: 04-04-2017 - 06-04-2017
  • Tidspunkt: 17:00
  • Arrangør: Frederikssund Provsti
  • Sted: Udlejre Kirke
    Ørnebjergvej 73650 Ølstykke
  • Kontaktperson: John Jonassen Knudsen
  • E-mail: jek@km.dk

I samarbejde med Ung Egedal og Egedal Musikskole præsenterer vi en teaterkoncert, der skildrer Martin Luthers sjælekamp set gennem en ung piges liv.

En pige har en hemmelighed. En hemmelighed som ikke må deles med nogen. Hemmeligheden er så stor, at den for alt i verden må skjules bag en mørk makeup, spidse nitter, tunge støvler og provokerende punk attitude. Hemmeligheden er et ritual, som holder det unge menneske fast i troen på, at alt er ok.

Teaterkoncerten handler om tro og frihed. Frihed til at være den man er og troen på sig selv og på, at vi i fællesskab kan flytte bjerge. I en serie dramatiske tableauer kobles historien om den unge pige sammen med den sjælekamp Martin Luther gennemlevede i årene op til bruddet med romerkirken. Forestillingen veksler mellem drama og musik, hele kirkens rum fyldes ud med lyseffekter og videoklip, og publikum medinddrages også i fortællingen.

Stykket er skrevet af Linda Østergaard, som også er instruktør. Det er blevet til i et samarbejde mellem Ung Egedal, Egedal Musikskole og sognepræst Kenneth Knigge.

Yderligere information: To forestillinger hver dag: Kl. 17.00 og kl. 19.30.

 

Billetter gennem billetto.dk - ikke kirkekontoret.