I hele Danmark er reformationen blevet sat på dagsordenen gennem mere end 1000 forskellige arrangementer, koncerter, udstillinger og udgivelser, som tilsammen belyser begivenheden og dens konsekvenser.
I kalenderen kan du se en oversigt over de afholdt arrangementer.

Reformationen i Kød og Blod

  • Dato: 25-08-2017 - 26-08-2017
  • Tidspunkt: 16:00 - 23:00
  • Arrangør: Horsens Kommune
  • Sted: Europæisk Middelalder Festival
    Fussingsvej 88700 Horsens
  • Kontaktperson: Hassel Louise Löfstedt
  • E-mail: hllo@horsens.dk

Reformationen i Kød og Blod er en teaterforestilling om Luther og reformationen. Manden bag forestillingen, den prisvindende dramatiker Jokum Rohde, beskriver teaterstykket som ”en fortælling der er enkel og robust, i teatrets rå og primitive form, om noget så udfordrende som religion, revolution og reformation. Teaterforestillingen er skrevet specielt til årets Europæiske Middelalder Festival og vil kun kunne opleves under festivalen den 25.-26. august. 

Reformationen i Kød og Blod (Blade fra Luthers bog) kommer ikke til at blive opført som et helt almindeligt teaterstykke. Jokum Rohde har, i samarbejde med de reumertvindende scenografer Torden og Lynild, forsøgt at genopfinde en af middelalderens sceneformer, en såkaldt simultanscene. Publikum kommer til at stå i midten med flere scener rundt om sig og vender sig med rundt, når den døde Martin Luther vandrer fra scene til scene for at finde svar på, om han gjorde godt eller ondt med sin lutherske reformation.

Selve opbygningen af scenografien står Produktionshøjskolen i Horsens for og Komediehusets skuespillere står for levendegørelsen af karakterene. Stykket varer 40 min. og opføres 6 gange.

Yderligere information: Middelalderfestival.dk

Reformationen i Kød og BlodFotograf: Torden og Lynild