I hele Danmark er reformationen blevet sat på dagsordenen gennem mere end 1000 forskellige arrangementer, koncerter, udstillinger og udgivelser, som tilsammen belyser begivenheden og dens konsekvenser.
I kalenderen kan du se en oversigt over de afholdt arrangementer.

Reformation- med tur til Wittenberg

  • Dato: 25-09-2017 - 02-10-2017
  • Tidspunkt: 16:00 - 13:00
  • Arrangør: Jaruplund Højskole
  • Sted: Jaruplund Højskole
    Lundweg 2DE 24976 Handewitt Jarplund
  • Kontaktperson: Anna Gaertner
  • E-mail: akgaertner@googlemail.com

Hvilken indflydelse har reformationen på vores samfund og liv i dag?

2017 markerer 500-året for reformationens begyndelse med Luthers opslag af 95 teser mod pavekirkens afladshandel i Wittenberg i Tyskland. Vi vil i dette kursus gå i vores protestantiske histories og kulturs fodspor, både i oplæg på højskolen og på en spændende rejse til Wittenberg, hvor vi bliver fodret med indtryk og viden. Vi vil relatere reformationens ide til vores samtid, og sætte reformationens aftryk på vores liv, kultur og samfund til diskussion.

Som del af kurset skal vi opleve teaterstykket ”Luthers Käthe”, der er en monolog af Simone Isabel Nørgaard med skuespilleren Merete Arnstrøm.

Kurset udarbejdes af Jaruplund Højskole i samarbejde med Jacob Ørsted og Viggo Jacobsen (Hhv. dansk præst ved Helligåndskirken i Flensborg og provst i Sydslesvig).

Yderligere information: Kursusbeskrivelse og nærmere oplysninger på www.jaruplund.de - tilmelding til kontoret@jaruplund.de eller 0049 4630 969140

Fotograf: Anna Gaertner