I hele Danmark er reformationen blevet sat på dagsordenen gennem mere end 1000 forskellige arrangementer, koncerter, udstillinger og udgivelser, som tilsammen belyser begivenheden og dens konsekvenser.
I kalenderen kan du se en oversigt over de afholdt arrangementer.

Mød tegner bag ny Reformationstegneserie

  • Dato: 11-03-2017 - 11-03-2017
  • Tidspunkt: 11:00 - 12:00
  • Arrangør: Viborg Bibliotekerne, Grafisk Fortælling og forlaget Eksistensen
  • Sted: Hovedbiblioteket i Viborg
    Vesterbrogade 158800 Viborg
  • Kontaktperson: Kathrine Sørensen Bech
  • E-mail: kas@viborg.dk

Der er illustrator og forfatter Tom Kristensen, som er vokset op i reformationsbyen Viborg, der har tegnet og fortalt Luthers historie i bogen ”Martin”. I tegneserien får vi et indblik i de historiske, politiske, religiøse og sociale vilkår på Luthers tid og hans forhold til den danske konge.

Lørdag den 11. marts kl. 11 besøger Tom Kristensen Hovedbiblioteket i Viborg. Her fortæller han om den tegneserie, han har brugt to år på at udvikle og tegne.

I en samtale med Peter Dyring-Olsen, som er leder af Grafisk Fortælling under Animationsskolen, vil de to tegneserienørder gøre publikum meget klogere på tegneserien ”Martin” og på tegneseriens virkemidler.

Hør hvordan Tom har omsat historiske begivenheder til en dramatisk tegneserie. Hvor Tom finder inspiration til sine tegneserie og hvad, det er, tegninger og illustrationer kan formidle, som ord og bogstaver ikke kan.

Præsentation af tegneserien er arrangeret i samarbejde med Grafisk Fortælling, The Animation Workshop og forlaget Eksistensen. Der er fri entré og ingen tilmelding nødvendig.

Yderligere information: www.viborgbib.dk