I hele Danmark er reformationen blevet sat på dagsordenen gennem mere end 1000 forskellige arrangementer, koncerter, udstillinger og udgivelser, som tilsammen belyser begivenheden og dens konsekvenser.
I kalenderen kan du se en oversigt over de afholdt arrangementer.

Kierkegaard og Reformationen - Viljen til frihed

  • Dato: 23-07-2017 - 29-07-2017
  • Arrangør: Silkeborg Højskole
  • Sted: Silkeborg Højskole
    Platanvej 10B, 1. sal8600 Silkeborg
  • Kontaktperson: Christian Hjortkjær
  • E-mail: ch@silkeborghojskole.dk

Vilje og frihed står som centrale temaer for Luther. Han forsvarede sig efter sigende med ordene: ”Jeg står her og kan ikke andet”. Han følte sig med andre ord på én gang fri og bundet. Hans reformation var udtryk for en bemærkelsesværdig vilje til frihed. Og dog mente han, at viljen var trælbundet. Mennesket er ikke frit men fanget i arvesynden og kan ikke ikke synde.

For Kierkegaard er arvesynden en afsindig tanke. Derfor påbegynder en reformation af reformationen. I stedet for at tage udgangspunkt i dogmerne, går Kierkegaard via de psykologiske fænomener som angst og fortvivlelse for at vise, hvordan det går til, at et menneske ikke bliver sig selv men mister sig selv.

Her 500 år senere lader vi nogle af landets fremmeste formidlere tage Kierkegaard og Reformationen op til fornyet diskussion og for følger sporet helt op til konkurrencestaten, vores egen tid og vores egne problemer med at komme overens med viljen til frihed.

Kierkegaard og Reformationen - Viljen til frihed