I hele Danmark er reformationen blevet sat på dagsordenen gennem mere end 1000 forskellige arrangementer, koncerter, udstillinger og udgivelser, som tilsammen belyser begivenheden og dens konsekvenser.
I kalenderen kan du se en oversigt over de afholdt arrangementer.

Katharina Luther - munkens brud. Sogneeftermiddag i Vejen.

  • Dato: 18-04-2017 - 18-04-2017
  • Arrangør: Vejen Menighedsråd
  • Sted: Vejen Kirke og Sognegården
    Nørregade 986600 Vejen
  • Kontaktperson: Aktivitetsudvalget v/Marie Ulsdal
  • E-mail: marie@ulsdal.dk

I skal opleve en meget anderledes Sogneeftermiddag i Vejen Sogn, hvor programmet denne gang er en spændende teaterfortælling.

Vi møder Luthers kone, Katharina, netop som Luther er død, og hun kommer ind i slotskirken i Wittenberg. Luther har via testamente sikret, at deres fire børn kan blive sammen med deres mor - men lovgivningen vil ikke anerkende, at en enke beholder sine børn.

Vi er med hende, da hun som 4-årig mister sin mor og bliver sat i kloster af faren. Vi er med hende i klosteret, hvor hun vokser op i tavshed og som det eneste barn. Vi følger hende som novice, og da hun afgiver sit nonneløfte som 16-årig. Videre, da hun i al hemmelighed læser i en bog skrevet af den munk, som hele verden hvisker om. Hvad skriver Luther, som får hende til at overtale otte andre nonner til at flygte fra klosteret en påskemorgen? Hvordan bliver hun som bortløben nonne til Luthers kone? Og hvordan er det at være gift med den store reformator?

Forestillingen viser reformationens konsekvenser for en konkret kvindes liv, samtidig hører vi om Luthers reformerende tanker og handlekraft.

Musikken går fra gregoriansk Ave Maria via Susato-dansesatser til Luthers salmer, jazzimprovisationer og futuristisk lydmaleri - spilles på krumhorn, blokfløjter, whistles, klarinetter, tibetanske syngeskåle og moderne guitarpedaler.

Forestillingen er gennemkomponeret og breder sig ud i samspillet mellem musiker og historiefortæller.

Idé, manuskriptforfatter og Katharina Luther: Anette Jahn
Musikdramatiker, komponist og musiker: Tine K. Skau
Instruktør: Peter Kunz
Kirkehistorisk research: Karen Rommerdahl

Læs mere om TRIOfabula og forestillingen: www.tinekskau.dk

Læs mere om Måle Fortælleteater og forestillingen: www.maalefortaelleteater.dk 

TV2Fyn om forestillingen:
http://www.tv2fyn.dk/nyheder/27-10-2016/1930/kender-du-katharina-luther

Anmeldelse af premieren i Kristeligt dagblad:
https://www.kristendom.dk/kristendom.dk/katharina-luther-var-paa-praedikestolen-i-haderslev-domkirke

Forestillingen spilles 115 gange i 2017

Katharina Luther - munkens brud. Sogneeftermiddag i Vejen.