I hele Danmark er reformationen blevet sat på dagsordenen gennem mere end 1000 forskellige arrangementer, koncerter, udstillinger og udgivelser, som tilsammen belyser begivenheden og dens konsekvenser.
I kalenderen kan du se en oversigt over de afholdt arrangementer.

Katekismuskuppet - en fortælleforestilling

  • Dato: 09-05-2017 - 09-05-2017
  • Tidspunkt: 19:30 - 21:00
  • Arrangør: Haastrup Foredragsforening og Haastrup Menighedsråd
  • Sted: Haastrup Forsamlingshus
    Bygaden 16, Haastrup5600 Faaborg
  • Kontaktperson: Linda Ellegaard
  • E-mail: halsmose9@gmail.com

Sadolin er overbevist lutheraner og en sand stridsmand for Vorherre. Og så er han hjælpepræst for biskoppen i Odense. Da biskoppen skal ud at rejse, griber Sadolin chancen for at indføre luthersk kirkeorden på Fyn. Naturligvis møder han modstand. Men Sadolin har et slagkraftigt våben. En bog. Luthers Katekismus.

I fortællingen om ’Katekismuskuppet’ tager Esther Rützou publikum med tilbage til dengang, reformationen ramte Fyn.

Dengang hvor alle kneb gjaldt - hvor prædikanter tordnede mod sjælemesser og aflad, og ikke undså sig for at synge smædeviser om tiggermunkene. Hvor man afbrød de katolske messer med protestantisk salmesang. Hvor Peder Laurentsen, ’den mest skamløse tilhænger af den lutherske sekt’ fik lukket klosteret i Assens og argumenterede for, at præster skulle gifte sig. Dengang landet stod uden konge og blev kastet ud i borgerkrig.

Midt i denne vrimmel af krigeriske gejstlige og kamplystne kongsemner står fortælleren, Esther Rützou. Med stor kyndighed - og en fin portion humor - holder hun fast i de historiske tråde og styrer publikum igennem begivenhederne.

Yderligere information: Ikke-medlemmer: 30 kr.

Kaffe og kage: 40 kr.