I hele Danmark er reformationen blevet sat på dagsordenen gennem mere end 1000 forskellige arrangementer, koncerter, udstillinger og udgivelser, som tilsammen belyser begivenheden og dens konsekvenser.
I kalenderen kan du se en oversigt over de afholdt arrangementer.

Hvad er samfundet til for? Velfærdsstat og konkurrencestat

  • Dato: 13-10-2017 - 13-10-2017
  • Tidspunkt: 16:00 - 18:00
  • Arrangør: Folke mødet
  • Sted: Handelsgymnasiet Ribe
    Skyttevej 296760 Ribe
  • Kontaktperson: Sara M. Jensen
  • E-mail: smj@km.dk

Men hvad med den moderne velfærdsstat? Har Luther og reformationen også haft betydning for udviklingen af velfærdsstaten, og er velfærdsstaten i givet fald en tilbagevenden til middelalderens idealer? Med Luther og reformationen italesættes spændingsfeltet mellem mennesket, som det er på godt og ondt, og mennesket, som det burde være. Men skal Luther have æren for velfærdsstaten? – og hvad med konkurrencestaten – er den en præmis eller en prioritering?

Kom og hør tre oplæg om udviklingen af velfærdsstaten og sporskiftet i retning af konkurrencestaten – fra welfare til workfare -ved professor Ove Kaj Pedersen, CBS, professor Jørn Henrik Petersen, SDU og professor Kurt Klaudi Klausen, SDU. 

Efterfølgende veloplagt paneldebat om samfundets professionsetos: Ove Kaj Pedersen, Jørn Henrik Petersen, Kurt Klaudi Klausen, dr. pæd. Alexander von Oettingen, UC Syd, og lektor Keld Thorgaard, UC Syd. 

Ordstyrer: Biskop Elof Westergaard. 

Sted: Handelsgymnasiet Ribe, Skyttevej 29, 6760 Ribe.

Tidspunkt: fredag 13.10. 16.00 – 18.00

Yderligere information: Debat