I hele Danmark er reformationen blevet sat på dagsordenen gennem mere end 1000 forskellige arrangementer, koncerter, udstillinger og udgivelser, som tilsammen belyser begivenheden og dens konsekvenser.
I kalenderen kan du se en oversigt over de afholdt arrangementer.

Historisk Talkshow med Luther

  • Dato: 28-10-2017 - 28-10-2017
  • Arrangør: Folkeuniversitetet i Aarhus, Emdrup og Herning
  • Sted: Sønderborg Teater
    Strandvej 16400 Sønderborg
  • Kontaktperson: Anne Engedal
  • E-mail: aen@fuau.dk

’Her er dit liv, Luther!’

Mød Martin Luther, når han er aftenens gæst i et talkshow, der går helt tæt på Reformationens hovedperson. Deadlinevært Niels Krause-Kjær interviewer Luther, der levendegøres af skuespiller Bjarne Henriksen.

I første akt sidder reformatoren i den varme stol. Han konfronteres med sine egne udtalelser, handlinger og holdninger og indvier os i, hvad der var med til at præge hans tid, tanker og liv. Vi skal møde hans nærmeste venner, mest prominente fjender og ikke mindst hans slagkraftige kone, Katharina.

I anden akt lægges Luther tilbage i graven og forskere går på scenen og giver os perspektiv på, hvad vi lige har oplevet. Vi skal møde lektor i religionsvidenskab, Marie Vejrup Nielsen, som analyserer, hvordan Luther bruges i politik og populærkultur i dag og lektor i historie Louise Kallestrup, der sætter os ind i, hvordan Luthers tanker kom til Danmark og forandrede vores samfund.

Yderligere information: Billetsalget åbner i foråret 2017 via følgende link: reformation.fuau.dk/program/undervisning/historisk-talkshow-med-luther-1721-070.aspx