I hele Danmark er reformationen blevet sat på dagsordenen gennem mere end 1000 forskellige arrangementer, koncerter, udstillinger og udgivelser, som tilsammen belyser begivenheden og dens konsekvenser.
I kalenderen kan du se en oversigt over de afholdt arrangementer.

Henning Thomsen: Luther - liv og konsekvens.

  • Dato: 05-09-2017 - 05-09-2017
  • Tidspunkt: 19:30 - 21:30
  • Arrangør: Gjellerup Menighedsråd
  • Sted: Kirkeladen
    Kirkebyvej 157400 Herning
  • Kontaktperson: Brian Iversen
  • E-mail: biv@km.dk

Hvem var han, denne munk fra Wittenberg, der tidligt blev både doktor og professor? Og oven i købet kom til at skubbe så meget til den måde, man tænkte om Gud, verden og mennesket på, at en ny kirke og dermed også en ny kultur langsomt men sikkert udviklede sig. Og hvad blev alle disse nye tanker til, efter at han var død og borte og erstattet af den lutherske kirke? Det er nogle af spørgsmålene, aftenens fortælling vil forsøge at svare på.

Henning Thomsen er stiftsteolog i Viborg Stift og er blandt andet ansvarlig for stiftets reformationsjubilæum 2017. Han er tidligere rektor på Pastoralseminariet i Århus og har desuden udgivet en række af bøger inden for teologiske emner. Henning Thomsen er kendt for at være en fremragende fortæller, der formår at formidle med både humor og indlevelse.

Entré inkl. kaffe: 30 kr.