I hele Danmark er reformationen blevet sat på dagsordenen gennem mere end 1000 forskellige arrangementer, koncerter, udstillinger og udgivelser, som tilsammen belyser begivenheden og dens konsekvenser.
I kalenderen kan du se en oversigt over de afholdt arrangementer.

EN TÆNKEPAUSE - Reformationen

  • Dato: 30-04-2017 - 30-04-2017
  • Tidspunkt: 19:00 - 21:00
  • Arrangør: Nørrebro Teater
  • Sted: Nørrebro Teater
    Ravnsborggade 32200 København N
  • Kontaktperson: Charlotte Kjær
  • E-mail: charlotte@nbt.dk

Oplev den nyeste forskning før alle andre og få den med hjem i bogform, når Nørrebro Teater i samarbejde med Aarhus Universitetsforlag byder videnskaben velkommen på teatret til EN TÆNKEPAUSE.

Bliv klogere på reformationen, når teaterdirektør Mette Wolf er vært for et levende talkshow med lektor i teologi Bo Kristian Holm, som er forfatteren bag månedens Tænkepause-udgivelse "Reformationen". Samtalen om hans bog får en ekstra underholdende dimension, når skuespiller Johannes Lilleøre opfører en videnskabsmonolog, der giver et bud på bogen transformeret til teater i instruktør Jacob Schjødts instruktion.

Monologen er støttet af A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. 

Billetpris: 130 kr. (et eksemplar af månedens bog er inkluderet i prisen). 

Læs mere og køb billetter via: nbt.dk/forestillinger/en-taenkepause/

Du kan også opleve EN TÆNKEPAUSE:
Søn. den 2. april 2017 kl. 19.00 - DEMOKRATI
Søn. den 4. juni 2017 kl. 19.00 - VELFÆRD

Fotograf: Liquidminds