Reformationen og det danske samfund: Disciplin og demokrati

Reformationen fandt sted i et samfund med mange forskelle mellem mennesker. Man opfattede forskellighed som del af den orden, Gud havde skabt. Der var forskelle og magthierarkier i standssamfundet mellem adel, præst, borger og bonde – og i husstanden mellem husfader og husmoder og resten af husstanden. Og øverst sad kongen. I alle relationer krævede man lydighed; det gjaldt ikke mindst lydighed over for øvrigheden. Men den lydige kunne med samme ret kræve beskyttelse, og tanken om individuel ret havde stor betydning. Det var et samfund gennemsyret af tanken om gensidighed. I lokalsamfundet forpligtede fællesskabet, og man skulle hjælpe sin næste.

Med den lutherske kristendomsforståelse blev der lagt stor vægt på det enkelte menneske og relationen til Gud. Men fremhævelsen af den enkelte var ikke i sig selv med til at skabe et moderne demokrati. I de første århundreder efter reformationen betonede man snarere, at alle var forpligtede på det sociale og moralske fællesskab, fordi den enkelte kunne forstå Guds ord og derfor måtte tage ansvar.

Samfundets moral var religiøst begrundet. Man mente, at syndig adfærd kunne skade både den enkelte og samfundet, fordi Gud kunne lade sin straf ramme alle med fx krig eller naturkatastrofer. Kirkens mænd greb derfor ind mod usædelighed, uro, manglende omsorg for andre og fejlagtige tolkninger af troen. Det skete med den såkaldte kirkedisciplin, der bestod af belærende samtaler, skriftemål og i grove tilfælde udelukkelse fra fællesskabet i kirke- og sogneliv. Der var dog næsten altid en vej tilbage til fællesskabet, hvis man angrede sin synd og overgav sig til troen på Gud.

De lutherske tanker om individets betydning banede vejen for, at flere mennesker i løbet af 1800-tallet turde sætte sig op imod kirken. I vækkelsesbevægelserne fik de mulighed for selv at definere og tolke deres tro, og i de religiøse forsamlinger var der mange, som fik erfaringer med at skabe egne organisationer. Efter grundloven kom en sognebåndsløsning, som gav mennesker ret til at søge den præst, de syntes bedst om. Den lutherske tro på ligeværd var også med til at give kvinder styrke til at kræve stemmeret, og den blev inddraget i opbygningen af en demokratisk politisk kultur.

TYPO3 CMS by TypoConsult A/S
Dette site bruger cookies til at trække statistik og optimere sitets funktioner. Bruger du dette site, accepterer du brug af cookies.
Acceptér cookies
Del denne side