Luther og de reformatoriske ideer: Disciplin og demokrati

Reformationen er fuld af paradokser. På den ene side indeholder den tanker om forskelle mellem mennesker og nødvendig disciplin. På den anden side rummer den forestillinger om ligeværd og frihed, der kan danne baggrund for demokrati.

Luther mente, at disciplin er nødvendig for høj som lav. Ethvert menneske har brug for at vide, hvordan det undgår at gøre det forkerte. Alle mennesker er, ifølge Luther, i bund og grund egoister, der hellere tænker på egen nytte end på deres næste og på Gud. Derfor mente han, at disciplin var ethvert fællesskabs forudsætning.

For det gode samfundsliv er det nødvendigt, at alle befinder sig i relationer, hvor de enten befaler eller adlyder. Det var en opfattelse, der stemte godt overens med livet i et feudalt samfund. Luther mente også, at alle skal kende til kristendommens grundtanker. Det blev en forudsætning for at indtræde i arbejdslivet, at man havde et basalt kendskab til kristendommen og kendte sine pligter. Med konfirmationens indførelse i 1736 blev dette kendskab – og overgangen til ”de voksnes rækker” – systematisk kontrolleret.

Ifølge Luther er alle mennesker lige over for Gud. Her er der ingen forskel mellem høj og lav, mand og kvinde. Og tanken, at enhver skal tilegne sig kristendommens hovedindhold, bidrager på længere sigt til myndiggørelsen af almindelige mennesker. Her får tanken om ”det almindelige præstedømme” stor betydning, dvs. ideen om, at der ikke er nogen principiel forskel på lægfolk og præster.

TYPO3 CMS by TypoConsult A/S
Dette site bruger cookies til at trække statistik og optimere sitets funktioner. Bruger du dette site, accepterer du brug af cookies.
Acceptér cookies
Del denne side