Reformationen og det danske samfund: Skole og dannelse

I 1536 overtog kongemagten de gamle kirkeskoler sammen med størsteparten af det øvrige kirkegods. Fremover skulle der være én god latinskole i alle byer, sådan at drenge kunne blive oplært i luthersk kristendom og latinsk skriftkultur. De dygtigste kunne fortsætte til universitetet og blive præster i den nye kirke. Latinskolerne fungerede samtidig som byernes fattigskoler. I de yngste klasser lærte børnene læsning og religion på dansk og blev på den måde forsørget og opdraget et par år. I de ældste klasser, hvor latin dominerede, var der færre elever. Her gik bl.a. en del præstesønner, der havde fået privatundervisning hjemme de første år.

Undervisning blev også prioriteret mere generelt. Forældre blev mindet om, at de skulle opdrage deres børn til gode kristne. I alle sogne skulle degnen undervise ungdommen i ”den kristne børnelærdom”. Det skete ud fra Luthers Lille Katekismus, som skulle sikre, at børnene lærte at tro på rette lutherske vis. Hvis ikke man kunne sit Fadervor, De ti Bud og trosbekendelsen, dvs. kernen i katekismen og grundlaget for troen, kunne man ikke komme til alters eller blive trolovet.

I løbet af 1500-, 1600- og 1700-tallet blev det mere almindeligt, at der lokalt blev ”holdt skole” med egentlig læseundervisning for begge køn. Målet var, at drenge og piger derved kunne blive bedre til at læse Luthers Lille Katekismus og den tilhørende forklaring – og til efterfølgende at lære teksterne udenad. I samme periode var skriftkulturen blevet mere vigtig i samfundet generelt. Der var efterspørgsel på skolegang, og mange drenge lærte også at skrive og regne.

For 1700-tallets pietister blev børns personlige tilegnelse af kristendommen afgørende. I 1736 blev konfirmation gjort obligatorisk ved lov, dvs. at man indførte et fast ritual ved den eksamen, hvor de unge blev overhørt i deres ”kristne børnelærdom”. Alle børn fik nu pligt til skolegang, så de fik lært tilstrækkeligt i læsning og kristendom. I 1814 kom en mere omfattende dansk skolelovgivning, der stillede krav om syv års undervisning for alle børn, nu også i skrivning og regning.

Skole og kirke har været tæt forbundet langt op imod vor tid. Statens tilsyn med skolerne lå hos præster og provster helt frem til 1933, og lokalt blev læreren længe set som ”kirkens mand” – og kaldt for ”degnen”. Den kristne opdragelse var del af Folkeskolens formålsparagraf frem til 1975, ligesom bibelhistorie, kristendom og salmesang længe fyldte meget i skolegangen. Siden 1975 har faget ”kristendomskundskab” skullet være kundskabsformidlende frem for forkyndende. Ved mange skoler bliver tilknytning til kristne traditioner markeret bl.a. ved den årlige juleafslutning.

TYPO3 CMS by TypoConsult A/S
Dette site bruger cookies til at trække statistik og optimere sitets funktioner. Bruger du dette site, accepterer du brug af cookies.
Acceptér cookies
Del denne side