Reformationens billeder: Køn og kønsroller

Dronning Dorothea var Danmarks første lutherske dronning. I 1560’erne bestilte hun to anetavler til at pryde væggene i sit kapel på Sønderborg Slot. På tavlerne ses hendes og Christian 3.s forfædre fire generationer tilbage. Anetavler som disse var fyrsternes og adelens markedsføring af deres fornemme herkomst.

Der var primært to systemer at vælge imellem, når slægten skulle visualiseres: anesystemet og stamsystemet. Dorothea valgte anesystemet, formentlig fordi det prioriterer kvinder på lige fod med mænd. Både mandens og kvindens aner opregnes og tæller lige meget – modsat stamsystemet, der kun følger den mandlige linje fra far til søn. I anesystemet er kvinder ligeværdige med mænd. Denne ligeværdighed kommer visuelt til udtryk bl.a. ved den måde, de forskellige ægtepar forholder sig til hinanden på: de taler sammen, rører ved hinanden, holder om hinanden – mænd og kvinder fylder lige meget, de er lige høje, og deres våbner og indskriftstavler er lige store.

Det er det lutherske ægteskabsideal, som Dorothea her viser frem. Hos Luther er ægtefolk ikke ligestillede, men ligeværdige. Manden og kvinden har forskellige roller at udfylde, men det sker inden for gudgivne områder, hvor de hver har autoritet. Det gudgivne bliver således formidlet gennem en patriarkalsk samfundsorden, hvor manden er kvindens overordnede, men hvor også samarbejdet mellem ægtefællerne er vigtigt.

TYPO3 CMS by TypoConsult A/S
Dette site bruger cookies til at trække statistik og optimere sitets funktioner. Bruger du dette site, accepterer du brug af cookies.
Acceptér cookies
Del denne side