Reformationen og det danske samfund: Køn og kønsroller

I den lutherske verden var mand og kvinde principielt set lige i forhold til Gud. Begge var syndige som Adam og Eva havde været. Begge skulle bekende deres synd og begynde at tro. Derfor rettede kirken sit arbejde mod både mænd og kvinder. De skulle deltage i gudstjenesten, modtage sakramenterne og forstå Guds ord i Bibelen. Læseundervisning rettede sig også mod begge køn.

I middelalderen havde både mænd og kvinder mulighed for at vælge et liv i kloster. De fleste levede dog i en husstand. Da klosterlivet forsvandt, stod husstanden tilbage som eneste mulighed og blev helt central i det lutherske samfundsliv. Det betød, at kvinder mistede en række livsmuligheder. Dyrkelsen af jomfru Maria og de mange kvindelige helgener forsvandt – og dermed også en række positive kvindeskikkelser. I de senere år er man blevet opmærksom på, at en del kvinder var aktive uden for deres husstand, også efter reformationen. Flere begyndte at interessere sig for teologi og lærdom og for at skrive og udgive opbyggelseslitteratur.

I hustanden havde husfaderen autoritet over alle og dermed også over sin hustru. Kun som enke kunne kvinden fungere som husstandsoverhoved. Kvinder var altså næsten altid i praksis underlagt en mand, og selvom det ved reformationen blev muligt at få skilsmisse, skete det sjældent. Med kirkens hjælp blev trolovelse og ægteskab reguleret og beskyttet. Både mand og kvinde blev straffet for hor, og ingen kunne tvinges ind i et ægteskab. Man ønskede nemlig en relation med gensidig respekt, hvor husfader og husmoder sammen kunne lede husstanden, men med en klar kønsopdeling af arbejdsopgaverne. I forhold til produktion og økonomi var mand og kvinde afhængige af hinanden, og hvis en ægtefælle døde, giftede enken eller enkemanden sig ofte relativt hurtigt igen. Som i historien om Adam og Eva mente man, at kvinder var mere modtagelige for Djævelens fristelser, og bl.a. derfor blev kvinder i højere grad end mænd anklaget for at være hekse.

I reformationstidens samfund var alle afhængige af andre, og de fleste af deres husstand. Lutherdommens fokus på det enkelte menneske fik ny betydning i 1700- og 1800-tallets vækkelser, hvor både mænd og kvinder var aktive; kvinder dog sjældent som talere. Og i løbet af 1800-tallet gav religionen mange kvinder kraft og legitimitet til at indtage en større plads i samfundet gennem filantropien og senere i kvindesagsskampen, som ikke sjældent blev ført af kvinder med en religiøs baggrund. I religionen fandt de en tanke om lighed, som tydeligt adskilte sig fra den biologiske ulighed mellem mænd og kvinder, som flere af samtidens videnskabsmænd var optaget af.

I 1947 fik kvinder ret til at blive præster i den danske folkekirke. I løbet af 1900-tallet ændrede kvinders forhold sig på mange måder. Kvinder blev bedre uddannede, og stadig flere kom ud på arbejdsmarkedet og blev der. Prævention og fri abort gav nye muligheder for at bestemme over egen krop og seksualitet. I mere konservative kredse så mange med bekymring på, hvordan traditionelle kønsroller og familiemønstre derved blev udfordret. Navnlig den fri abort blev mødt med direkte modstand og var et af de centrale punkter ved dannelsen i 1970 af Kristeligt Folkeparti (fra 2003 Kristendemokraterne). Også kirkelig vielse af to mennesker af samme køn har længe været omdiskuteret, men blev indført ved lov i 2012.

TYPO3 CMS by TypoConsult A/S
Dette site bruger cookies til at trække statistik og optimere sitets funktioner. Bruger du dette site, accepterer du brug af cookies.
Acceptér cookies
Del denne side