Reformationen og det danske samfund: Familie og opdragelse

Den lutherske husstand skulle være præget af gensidig respekt, pligter og rettigheder. I Den lille Katekismus, som alle børn skulle opdrages efter, havde Luther nøje forklaret hvordan: Husfaderen skulle adlydes af alle, herunder hustruen, mens børn og tjenestefolk skyldte husfader og -moder respekt og lydighed. Til gengæld havde husfaderen ansvar for at opdrage og beskytte børn og tjenestefolk. Han havde derfor også ret til at tugte dem. Såvel Guds ord som fysisk afstraffelse blev set som vigtige opdragelsesmidler.

Konkret skulle husfaderen sørge for bordbøn, husandagt og for børnenes oplæring i den kristne tro. Katekismen, salme- og bønnebøger samt bibelen, især ordsprogene fra Det gamle Testamente, skulle indgå i dagligdagen. Men først og fremmest blev det forventet, at husfader og -moder var gode rollemodeller for kristen livsførelse. Den lokale præstefamilie stod ofte som mønstret på en god luthersk husstand. Men idealerne gjaldt for alle husfædre med foden under eget bord, også fx håndværkere og bønder.

I løbet af 1700- og 1800-tallet fik private husandagter en ny betydning. Det blev stedet, hvor de nye vækkelsesbevægelser kunne samles om deres trosforståelse. De vakte så det selv som fortsættelsen af en gammel luthersk tradition, mens myndighederne længe betragtede vækkelsesmøder med mistro: De blev for store – og forkyndelsen foregik uden kirkeligt tilsyn.

Husstanden var samfundets grundenhed gennem århundreder – også økonomisk og socialt. Der var en tydelig arbejdsdeling mellem mænd og kvinder. Det betød, at enker og enkemænd ofte giftede sig igen hurtigt, mens mange ugifte blev tjenestefolk. Enlige blev i mange tilfælde set som en trussel mod stabiliteten.

Industrialisering og urbanisering førte til opbrud i sociale strukturer og familiemønstre. Mange var bekymrede for, at hele samfundsmoralen skulle opløses, og engagerede sig i privat filantropi. De ville redde fattige og fortabte mennesker, som ikke længere var beskyttet inden for en bestemt husstand. I dag er det fortsat ofte sådan, at livet i en familie, med forældre og børn, ses som garanten for stabilitet og trygge forhold. Men billedet af, hvordan en ”familie” og en ”husstand” kan se ud, har ændret sig meget: Delebørn, sammenbragte børn, ægtefæller af samme køn og forskellige former for kollektive boformer indgår i billedet af familieformer i 2010’erne. Desuden har man i dag helt andre forestillinger om medbestemmelse og ligeværd, også inden for hjemmets fire vægge.

TYPO3 CMS by TypoConsult A/S
Dette site bruger cookies til at trække statistik og optimere sitets funktioner. Bruger du dette site, accepterer du brug af cookies.
Acceptér cookies
Del denne side