Reformationen og det danske samfund: Bibelen og ordet

I middelalderen havde man også haft prædikener på modersmålet og oversættelser af Bibelen. Men efter reformationen fik bibellæsning højeste prioritet. Det var ikke længere paven og den gamle kirkes præster, som havde patent på den rigtige fortolkning. Idealet var, at alle skulle have adgang til Guds ord og til selv at forstå og tilegne sig dem. Blandt reformatorerne var der en stor iver efter at udbrede Bibelens ord – men de ville også gerne sikre sig, at den rette protestantiske forståelse vandt frem. Nye oversættelser og nye tolkninger blev udbredt med tidens nye teknologi, bogtrykkerkunsten. Nu kunne samme tekst i løbet af kort tid spredes i hundred- eller tusindvis af identiske eksemplarer. Det er ligefrem blevet sagt, at ”uden bogtryk – ingen reformation”.

I 1550 udkom den første danske bibeloversættelse, som var autoriseret af stat og kirke. Salmebøger og andre ”nyttige” udgivelser, der formidlede Guds ord – på luthersk vis – blev også støttet, mens ”skadelige” bøger blev censureret. Luthers Lille Katekismus var den allervigtigste. Den blev set som menigmands bibel, dvs. som en håndbog i den rette bibelforståelse. Guds ord skulle ikke kun læses. Det skulle først og fremmest forkyndes klart og forståeligt fra landets prædikestole. Præsterne skulle uddannes bedre, og biskopper skulle kontrollere, at der blev prædiket klart og godt, når de var på inspektion (visitats) ude i sognene.

I private hjem var Bibelens verden også til stede. Man kendte fortællingerne fra Det gamle og Det nye Testamente. Bibelske ordsprog og citater indgik i hverdagens mundtlige kultur – og har efterladt mange spor i sproget. I 1500-tallet fandt egentlig bibellæsning kun sted i lidt mere velhavende hjem. Men i løbet af 1600- og 1700-tallet blev det almindeligt at kunne læse, og bibler blev billigere. Derfor fik langt flere mennesker adgang til en bibel.

1700-tallets pietister arbejdede for, at alle mennesker skulle læse og forstå selve Bibelen – men stadig med Luthers katekismus som anvisning på den rigtige læsemåde. Først med 1800-tallets vækkelser blev selvstændig bibelfortolkning en reel mulighed for de mange. Samtidig var 1700- og 1800-tallet den periode, hvor en videnskabeligt baseret bibelkritik blev udviklet. Det var også i denne periode, at videnskabelige studier af naturen – uafhængigt af Bibelen – voksede frem.

Meget forskellige bibelsyn har gjort sig gældende frem til i dag. I mere fundamentalistiske læsninger bliver Bibelens ord brugt som belæg for, hvordan verden blev skabt og livet præcist skal leves. Sådanne tolkninger var mere almindelige tidligere, men dukker frem, når der fx argumenteres imod kvindelige præster ud fra Bibelens ord. Inden for Folkekirken møder man generelt mere åbne fortolkninger, der lægger vægt på ”det levende ord” i modsætning til det døde bogstav. Grundtvig var en stærk fortaler for et sådant bibelsyn. I dag forstår de fleste først og fremmest Bibelen som en historisk og litterær tekst med både religiøs og kulturhistorisk betydning.

TYPO3 CMS by TypoConsult A/S
Dette site bruger cookies til at trække statistik og optimere sitets funktioner. Bruger du dette site, accepterer du brug af cookies.
Acceptér cookies
Del denne side