Reformationen og det danske samfund: Kirkerum og gudstjeneste

Kirken er et gammelt hus, som altid er blevet fornyet efter religiøse behov, og den har gennem tiden været et mødested for sognets boere og mellem præst og menighed. Man forestiller sig ofte, at reformationen radikalt ændrede kirkerummet, men forandringerne kom langsomt.

Den lutherske gudstjeneste var først og fremmest menighedens samling, under præstens ledelse, for at høre Guds ord. Derfor fik kirken stolestader, som menigheden kunne sidde på, og en prædikestol midt i kirkerummet, som præsten talte fra. Sidealtre forsvandt, fordi messer knyttet til forskellige helgener ikke kunne godtages i den lutherske kirke. Kalkmalerier blev først kalket over i løbet af 1600- og 1700-tallet.

Flere steder fik højalteret en ny altertavle med bibelcitater på dansk og måske med billeder som knyttede an til nadveren, det ene af den protestantiske kirkes to sakramenter. Dåben var det andet sakramente, hvor barnet blev optaget i det kristne fællesskab og fik en relation til Gud; derfor fik døbefonten også en central placering.

TYPO3 CMS by TypoConsult A/S
Dette site bruger cookies til at trække statistik og optimere sitets funktioner. Bruger du dette site, accepterer du brug af cookies.
Acceptér cookies
Del denne side