Luther og de reformatoriske ideer: Staten og kirken

Luthers forståelse af forholdet mellem stat og kirke var komplekst. På den ene side skelnede han skarpt mellem det åndelige og det verdslige, på den anden side mente han, at der var en tæt sammenhæng mellem det religiøse og det politiske. For Luther var åndelig retfærdighed noget ganske andet end verdslig, juridisk retfærdighed: Åndelig retfærdighed får man ifølge Luther skænket af Gud. Verdslig retfærdighed afhænger af, hvad man gør. Luther så det sådan, at Gud styrede verden på to måder: For det første åndeligt gennem sit ord, der både rettede sig mod mennesket som lov og fordømte synderen, og som evangelium, der tilgav synderen; For det andet styrede Gud verdsligt ved hjælp af fyrsten og samfundets love. På den måde skelnede Luther mellem det åndelige (religion) og det verdslige (politik) i den såkaldte ”to-regimente-lære”.

Luther forstod imidlertid også verden ud fra sin lære om tre stænder, den såkaldte ”tre-stands-lære”. De tre stænder er kirke, familie og stat. Alle tre stænder står sideordnede og er med til at opretholde det gode samfundsliv. De er dermed alle lige vigtige. Kombinationen af to-regimente-læren, der først og fremmest skelner mellem religion og politik, og tre-stands-læren, der betoner sammenhængen mellem de tre stænder, er i høj grad med til at give lutherdommen dynamik.

TYPO3 CMS by TypoConsult A/S
Dette site bruger cookies til at trække statistik og optimere sitets funktioner. Bruger du dette site, accepterer du brug af cookies.
Acceptér cookies
Del denne side