Reformationen og det danske samfund: Universitet og videnskab

Både før og efter reformationen hang videnskab, universitet og religion tæt sammen. Der fandtes ingen viden, som var uafhængig af religion, fordi hele verdensopfattelsen var religiøs. Videnskabelige opdagelser og undersøgelser blev opfattet som en måde til at få detaljeret viden om Guds skaberværk, og det var derfor lige så vigtigt for naturvidenskabsmænd at tage udgangspunkt i Bibelen som at lave korrekte observationer. Som udgangspunkt forventede man, at Bibelen og undersøgelser af naturen bekræftede hinanden, og man kunne censurere eller direkte straffe videnskabsmænd, hvis deres observationer gik imod Bibelens ord.

Fra slutningen af 1500-tallet blev interessen for at observere naturen stærkere. Mere præcise eksperimenter og observationer gav læge- og naturvidenskaben øget autoritet. Astronomen Tycho Brahe er et godt eksempel. Han udviklede nye instrumenter og brugte dem til at lave bedre beskrivelser af kometer, planeter og stjerner. For Tycho Brahe var det en selvfølge, at den nye viden var international. Han publicerede straks sine resultater på latin og modtog gæster fra hele Europa i sit observatorium.

Københavns Universitet var Danmarks eneste universitet, oprettet 1479. I flere hundrede år var teologi det helt dominerende fag. Selv når man læste jura, medicin eller naturvidenskab, skete det inden for en religiøs forståelsesramme. Efter reformationen var der et stort behov for at uddanne præster til den lutherske kirke, og ville man være præst, gik man først på en af landets lærde latinskoler (eller blev undervist privat). Derefter blev studenten eksamineret ved universitetet. I løbet af 1600- og 1700-tallet blev det mere almindeligt at studere i længere tid. Nogle studerede også i udlandet. Universitetet blev ledet af et konsistorium, som bestod af professorerne. I særligt vanskelige retssager kunne konsistoriet trækkes ind som en juridisk eller faglig ekspertgruppe. Det kunne fx være i trolddomssager, hvor man overvejede omfanget af Djævelens magt over mennesket. Med enevælden blev der øget brug for at uddanne embedsmænd til den voksende administration, og her kom universitetet også til at spille en vigtig rolle.

I løbet af 1700-tallet opstod der diskussioner om, hvor stor vægt det religiøse skulle have i videnskaben, men det var først i løbet af 1800-tallet, at der skabtes den klare arbejdsdeling mellem fakulteter og fag, som man kender i dag. De humanistiske fag som bl.a. sprogvidenskab og historie udviklede sig til selvstændige discipliner, og ved 1900-tallets begyndelse blev de samfundsvidenskabelige fag etableret.

Navnlig naturvidenskaberne har haft stor fremgang de sidste hundrede år. 1800-tallets teknologiske fremskridt og de følgende samfundsmæssige forandringer bidrog til en øget interesse for fysik, kemi og biologi. Med Darwins lære kom det efterhånden til en splittelse mellem en bibelsk begrundet forklaring på tilværelsen og en forklaring, der hvilede på naturens lovmæssigheder. Der opstod en ny udviklingshistorie udelukkende med fokus på naturen og dens egne love, helt uafhængig af både Gud og mennesker. Målet blev nu at opdage disse love. Den videre teknologi- og samfundsudvikling har også bidraget til, at naturvidenskaberne i dag anses for særligt vigtige ved universiteterne. Det er i vidt omfang blevet dem, der i et sekulariseret samfund definerer standarderne for, hvad der er god videnskab.

TYPO3 CMS by TypoConsult A/S
Dette site bruger cookies til at trække statistik og optimere sitets funktioner. Bruger du dette site, accepterer du brug af cookies.
Acceptér cookies
Del denne side