Luther og de reformatoriske ideer: Universitet og videnskab

Reformatorerne fik stor betydning for forståelsen af universitetsstudier og dermed også for videnskabsbegrebet. I samarbejde med Melanchthon gennemførte Luther tidligt en reform af universitetet i Wittenberg efter humanistisk forbillede. Hovedpointen var at lade gedigne kildestudier på originalsprog danne udgangspunkt for de lærde studier. For Melanchthon var organiseringen af universitetet og de forskellige studier styret af et overordnet nytteprincip. Alt skulle komme kirken og samfundet til gode. Særligt historiestudiet blev vigtigt, for den faktiske historie var med til at vise den plan, som Gud havde med verden.

Reformatorerne ændrede på tilgangen til stoffet: På det nye universitet skulle man ikke længere underlægge sig kirkens fortolkningstradition, sådan som det havde været skik i middelalderen. Man skulle i stedet – med grundige sprogstudier i bagagen – selv læse og fortolke kilderne. Det humanistiske princip om at gå til kilderne (”ad fontes”) fik på den måde betydning for reformationen. Forestillingen om ”det almindelige præstedømme” rummede tanken om den enkeltes evner til at læse og forstå. Denne tanke dannede baggrund for reformationens videreudvikling af den humanistiske tilgang.

På den baggrund kan man sige, at reformationen var med til at lægge kimen til den befrielse af videnskabelige undersøgelser, som med tiden er blevet et kendetegn for moderne videnskabelig forskning. Det varede dog flere århundreder, før en fuldstændig løsrivelse fra bestemte fortolkninger og autoritær styring af studierne var en realitet.

Først i slutningen af 1700-tallet og i løbet af 1800-tallet, efter oplysningstidens kritiske tilgang, dannedes universiteter med den struktur, der kendes i dag. Det var også på dette tidspunkt, at de moderne faglige discipliner inden for humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab blev gjort selvstændige. Indtil da var der overordnet set ét forberedende fakultet, hvor man kunne blive filosofisk bachelor, og så tre fakulteter for kandidatstudier, nemlig det teologiske (som oftest var langt det største), det juridiske og det medicinske.

TYPO3 CMS by TypoConsult A/S
Dette site bruger cookies til at trække statistik og optimere sitets funktioner. Bruger du dette site, accepterer du brug af cookies.
Acceptér cookies
Del denne side