Luther og de reformatoriske ideer: Det gode og det onde

For Luther og de øvrige reformatorer var ethvert menneske spændt ud mellem godt og ondt, Gud og Djævel. Djævelen var på én gang noget konkret og noget eksistentielt og metaforisk. Luther kunne fx sige, at uden troen på Kristus og Guds nåde blev Gud selv til en Djævel. Fordi uden den kærlighed til mennesker, som Gud viste i Kristus, var der kun en frygtelig og straffende Gud tilbage.

Luther talte selv mere om ”synd” end om ”det onde”. Synden var det, der fik mennesker til at vende sig bort fra Gud. I ethvert menneske foregik der en indre kamp, som var stærkere i de kristne end i ikke-kristne. For Luther var mennesket født syndigt. På den måde fortsatte Luther og reformationen en lang kristen tradition for at forstå mennesket som fanget i en tilstand, det ikke selv kan komme ud af. Luther mente, at mennesket var mest interesseret i sig selv og egen vinding. Det var ”kroget ind i sig selv”, som Luther med et malende billede beskriver det. Den tilstand kunne mennesket ikke selv befri sig fra. Det betød ikke, at mennesket skulle holde op med at bekæmpe sin egen indre ondskab. Men mennesket skulle lære, at det ikke kunne vinde kampen mod den indre ondskab alene. Kun Guds tilgivelse kunne i sidste ende vinde over det onde i mennesket.

Ifølge Luther er det Guds tilgivelse, som befrier mennesket til at gøre godt. Når man ikke længere skulle gøre gode gerninger for sin egen skyld, kunne man bedre gøre gode gerninger for næstens skyld. Luther skelnede altså mellem det at være et godt menneske i Guds øjne og at være god mod næsten.

Reformationens forståelse af synden og det onde var med til at ændre synet på verden. Det blev i det almindelige liv, at man skulle leve sit kristne liv og ikke fx i et kloster på afstand af verden. Man blev ikke et bedre menneske af at leve ugift i kloster, snarere tværtimod. Familien blev det sted, hvor mennesket bedst kunne leve efter Guds vilje.

Fordi Gud i Kristus viser sig som en kærlig Gud, kan man også betragte verden som Guds gave til mennesket, som man skal passe og tage vare på. Den nordeuropæiske forståelse af det alment gode har rødder tilbage til reformationen, og den radikale forståelse af menneskets syndighed kommer paradoksalt nok til at bidrage til et mere positivt syn på det almindelige liv.

TYPO3 CMS by TypoConsult A/S
Dette site bruger cookies til at trække statistik og optimere sitets funktioner. Bruger du dette site, accepterer du brug af cookies.
Acceptér cookies
Del denne side