Reformationen og det danske samfund: Sang og musik

Salmer, som menigheden kunne synge på sit modersmål, var vigtige allerede i reformationsbevægelsens første år. Mange af Luthers salmer blev hurtigt kendt i Danmark og oversat til dansk. Arbejdet på at skabe en fælles salmebog for den lutherske kirke i Danmark fik høj prioritet efter reformationen. I 1569 udkom Hans Thomisens Salmebog – både i en udgave med noder til kirkerne og i mindre og billigere udgaver for ”menigmand”.

Brugen af musik og sang i gudstjenesten byggede til dels videre på traditioner fra middelalderen. I bykirkerne havde man fortsat et kor, bestående af latinskolens drenge, og der blev stadig sunget på latin. Men det vigtigste musikalske element var nu menighedens fælles sang af danske salmer – på landet med degn og præst som forsangere. Oftest benyttede man gamle og kendte melodier, og salmeteksterne kunne læres udenad, uanset om man kunne læse eller ej. Salmesangen blev derfor et centralt medium for udbredelsen af en protestantisk religiøsitet.

Der udkom utallige salmebogsudgaver – og salmebogen blev formentlig den mest udbredte religiøse bog ved siden af Luthers lille katekismus. Den indeholdt op mod tusinde salmer, evangelietekster, bønner m.m. og fungerede som menigmands religiøse håndbog. Salmebogen blev en vigtig gave ved konfirmationen, den blev brugt ved andagter og sammenkomster i private hjem, og mange mennesker havde den ved hånden på deres dødsleje. For 1800-tallets vækkelsesbevægelser blev den fælles salmesang et afgørende samlingspunkt. Salmesangen kunne foregå uden præst og prædiken, og der kendes mange eksempler, hvor mennesker i nød og livsfare fandt trøst i netop salmesang. Med den populære højskolesangbog, hvor salmer er suppleret med danske sange og viser, blev salmetraditionen ført ind i nye sociale og kulturelle sammenhænge.

Den lutherske salmetradition blev løbende udviklet. Luthers salmer blev bearbejdet, og nye kom til af salmedigtere som bl.a. Hans Christensen Stehn i 1500-tallet, Thomas Kingo i 1600-tallet, H.A. Brorson i 1700-tallet, og N.F.S. Grundtvig og B. S. Ingemann i 1800-tallet. Alle ydede originale bidrag, der vidner om skiftende tiders tolkninger af den lutherske kristendom. Og der skrives fortsat nye salmer. Musikaliseringen af salmerne var fra begyndelsen sammensat. Middelalderlige viser blev brugt, men mange nye kompositioner kom til. Ud over egentlige salmemelodier blev der også komponeret større musikværker, bl.a. påske- og juleoratorier, til brug i de luthersk-protestantiske kirker. Komponister som Heinrich Schütz, Dietrich Buxtehude, G. Ph. Telemann og Johann Sebastian Bach repræsenterer højdepunkter i den lutherske musikkultur og i den klassiske musik i det hele taget. I 1800-tallet og det tidlige 1900-tal bidrog en række danske komponister som bl.a. C.E.F. Weyse, Thomas Laub og Carl Nielsen med nye salmemelodier.

Orgelet kom til at spille en meget fremtrædende rolle i gudstjenestens musik efter reformationen. At udarbejde koraler (noder til salmer) blev derfor en væsentlig opgave. Buxtehude, der i en periode virkede i Helsingør, er en af den lutherske orgelmusiks mest originale komponister. I dag spilles og værdsættes den lutherske musik af bl.a. Bach over hele verden, også adskilt fra sin oprindelige religiøse kontekst. Musik og salmesang er fortsat en af de veje til det religiøse, som flest mennesker møder. Og debatten bliver ofte hed, når nyskrevne salmer introduceres – og gamle skubbes ud af salme- eller højskolesangbogen.

TYPO3 CMS by TypoConsult A/S
Dette site bruger cookies til at trække statistik og optimere sitets funktioner. Bruger du dette site, accepterer du brug af cookies.
Acceptér cookies
Del denne side