Reformationens billeder: Tro og gerninger

En af de vigtige forskelle mellem den gamle romerkirke og Luthers ny teologi var, hvordan man forstod de to centrale begreber i kristendommen: tro og gerninger. Troen var vigtig for begge parter, men de gode gerningers betydning var man uenige om. I den gamle kirke mente man, at det var afgørende for frelsen at udføre gode gerninger. Luther mente derimod, at gode gerninger kom helt af sig selv, når man havde fundet troen. Gerningerne var altså ikke længere en forudsætning for frelsen, men en følge af den.

Propagandabilledet viser forskellen på den gamle og den nye måde at dyrke Gud på. I højre side ser man satiriske og spottende motiver, der viser den gamle – og i lutherske øjne forkerte – gudsdyrkelse: På prædikestolen står en velnæret munk. Han inspireres af en lille djævel bag ham, der puster ord ind i hans øre. Han prædiker om, hvad der skal til af gode gerninger for at blive frelst, og det ser vi i billedet: man skal fx købe aflad, gå i procession med hellige billeder og relikvier, tage på pilgrimsfærd og sørge for, at der afholdes messer for de døde.

Men Gud griber ind over for denne misforståede form for kristendom. Øverst til højre sender han hagl ned over dem alle, og Den Hellige Frans’ forbøn til venstre hjælper ikke.

TYPO3 CMS by TypoConsult A/S
Dette site bruger cookies til at trække statistik og optimere sitets funktioner. Bruger du dette site, accepterer du brug af cookies.
Acceptér cookies
Del denne side