Reformationen og det danske samfund: Tro og gerninger

I 1500-tallet levede mennesker i et magisk-religiøst verdensbillede, som var styret af spændingen mellem Gud og Djævel. Disse to greb til stadighed ind i verdens gang, og mennesker opfattede det sådan, at de kunne påvirke dem gennem deres egne handlinger. Selvom troen på Gud ifølge reformationens teologer blev sat over gerningerne, var – og er – den protestantiske verden stadig fuld af gerninger med stor betydning for det enkelte menneske og samfundet.

Efter reformationen tænkte man stadig, at Gud kunne straffe med krig, misvækst eller sygdom, hvis mennesker opførte sig syndigt. Men han kunne også belønne ved at give fred, sikre en god høst eller gøre mennesker raske. Mange mennesker anstrengte sig derfor for at leve et godt kristent liv; man bad til Gud og gennemførte ritualer til hans glæde. Gode, protestantiske gerninger, også kaldet ”troens frugter”, kunne være almisser til de fattige eller næstekærlig omsorg for familie og naboer.

Djævelen blev set som ond og lige så aktiv som Gud. Det betød, at mennesker hele tiden skulle være på vagt over for Djævelens fristelser eller hans krav om troskab og hjælp. Man frygtede, at hvis man var svag, kunne straffen blive stor både i dette liv og efter døden.

TYPO3 CMS by TypoConsult A/S
Dette site bruger cookies til at trække statistik og optimere sitets funktioner. Bruger du dette site, accepterer du brug af cookies.
Acceptér cookies
Del denne side