Luther og de reformatoriske ideer: Tro og gerninger

”Hvordan finder jeg en nådig Gud?” Det var det vigtigste spørgsmål for Martin Luther. Hvis Gud er den, der viser nåde, kan frelsen ikke være afhængig af, hvad mennesket selv gør. Den erkendelse kom Luther til ved at læse Paulus. Han sammenfattede sin nye forståelse ved at sige, at mennesket ”retfærdiggøres af tro alene, ikke ved gerninger”. Det betyder, at mennesket ikke kan frelse sig selv ved at gøre sig fortjent til nogen belønning over for Gud; i stedet for må mennesket i troen tage imod, hvad Gud giver. Ifølge Luther kan intet menneske nemlig helhjertet gøre, hvad det skal – der vil altid være en skjult, selvoptaget interesse. Mennesket kan kun blive befriet fra sin egoisme og evige kredsen om sig selv ved at modtage Guds tilgivelse, hans 'benådning'. Derfor er mennesket ikke sin egen lykkes smed, men mennesket tager imod, hvad Gud giver.

Luther blev anklaget for at ignorere gode gerningers betydning. Men han mente selv, at han tværtimod frisatte mennesket, så det kunne gøre gode gerninger for andres skyld – uden at gøre dem for sin egen frelses skyld.

TYPO3 CMS by TypoConsult A/S
Dette site bruger cookies til at trække statistik og optimere sitets funktioner. Bruger du dette site, accepterer du brug af cookies.
Acceptér cookies
Del denne side