Hvad mente Martin Luther?

Martin Luther underviste i teologi på universitetet i Wittenberg. Han begyndte efter sine grundige studier at mene, at kirken i dens teologi og praksis var meget langt fra Biblens budskab.

Kritik af afladstanken

Martin Luther var stærkt kritisk overfor kirkens tanker om aflad. Aflad er ideen om at mennesket, ved at gøre gode gerninger eller ved køb af afladsbreve kan forkorte sin egen og afdøde familiemedlemmers tid i skærsilden, når det dør. Luther mente, at hvis det kun handler om at gøre eller betale sig til gode gerninger for at få frelse, så glemmer man, at Kristus ved sin død og opstandelse allerede har frelst alle mennesker. Og så har man gjort Kristus overflødig. 

Kritikken af afladstanken var hovedbudskabet i de 95 teser, som Luther slog op på kirkedøren i Wittenberg i oktober 1517. 

Frelse ved troen alene

I den evangelisk-lutherske kristendom kan mennesket kun opnå frelse gennem troen – gode gerninger og afladsbreve gør ingen forskel her. Frelsen skænkes af Gud, blot mennesket tror på, at Kristus har frelst det. Mennesket kan altså ikke selv gøre sig fortjent til at komme i Himlen. 
For Luther er intet menneske retfærdigt og perfekt, derimod er alle syndere.  Men fordi Jesus overholdt loven og gik i døden på korset, har han taget alles skyld på sig. Derfor er vi frelst alene ved at tro på dette. 

Dog mente Luther, at når mennesket mærkede at det er elsket og tilgivet af Gud, så vil gode gerninger følge helt af sig selv, da den der mødes af kærlighed, giver kærlighed videre. ”Gode gerninger gør ikke en mand god. En god mand gør gode gerninger”, skriver han.

Alle kristne er sin egen præst

På Martin Luthers tid var samfundet hierarkisk. Der var stor forskel på høj og lav, og de mennesker, der var højst i hierarkiet, havde stor magt. I kirken var paven øverst og dermed den mest magtfulde af alle, nederst i hierarkiet var de almindelige mennesker. Dette gjaldt også i forståelsen af, hvem der havde den tætteste kontakt til Gud. Man mente, at paven og præster var tættere på Gud og derfor skulle formidle mellem menneske og Gud. 
Luther vendte dette hierarki på hovedet: ”Enhver, som er krøbet ud af dåben, er lige meget præst og biskop” sagde han. At alle mennesker er præster betyder, at alle er lige nær ved Gud. Almindelige mennesker behøver derfor ikke en præst eller biskop som mellemled mellem sig og Gud, sådan som man tidligere havde ment. Kirkens og præstens rolle og status forandredes dermed i den evangelisk-lutherske kristendom , hvor præsten nu var en tjener for sin menighed, der skulle forkynde evangeliet og uddele sakramenterne. 

Læs mere om de reformatoriske ideer på folkekirken.dk.

Luther-rosen

Luther-rosen er Martin Luthers personlige segl og et symbol på hans teologi. Luther designede selv billedet, og brugte det første gang i 1517 på et brev til sin ven, juristen Christoph von Scheurl. Siden fik han lavet en fingerring, en signetring, med rosen, så han med segl kunne bevise at breve og skrifter virkelig var skrevet af ham.

Martin Luther beskriver selv de forskellige elementers betydning på denne måde:

Korset i midten symboliserer troen på den korsfæstede Jesus Kristus.

Det røde hjerte symboliserer liv og kærlighed. Selvom korset er sort, som skal det dræbe og gøre ondt, så lader det hjertet beholde sin farve og fordærver ikke dets natur. Korset slår altså ikke ihjel, men gør levende. Det medfører ikke døden, men livet. Derudover skulle hjertet have sin naturlige farve, for at Luther kunne minde sig selv om, at troen på den korsfæstede Kristus gør mennesket saligt. For når man tror af hjertet, bliver man retfærdiggjort.

Den hvide rose symboliserer glæde og fred. Luther valgte en hvid rose, fordi den viser, at tro giver glæde og fred, men ikke den glæde og fred, som verden giver. Derfor skal rosen være hvid og ikke rød, for den hvide farve er ånders og engles farve.

Den blå baggrund viser himmelens herlighed. Rosen står i et himmelblåt felt, fordi denne glæde i ånd og tro er begyndelsen på den kommende himmelske glæde, som allerede er indtrådt i verden, og som håbet kan fatte, men som endnu ikke er synlig.

Guldringen symboliserer evigheden og uendelig rigdom. Den er et tegn på, at saligheden i himlen varer evigt, og at den er langt mere kostbar end alle andre glæder og goder, ligesom guldet er det ædleste og mest værdifulde metal.

Omkring rosen står ordet vivit, der betyder "han (Kristus) lever" på latin. 

Du kan downloade Luther-rosen som pdf-fil på folkekirken.dk.

TYPO3 CMS by TypoConsult A/S
Dette site bruger cookies til at trække statistik og optimere sitets funktioner. Bruger du dette site, accepterer du brug af cookies.
Acceptér cookies
Del denne side